Munch Konsulent

Erfaringer med undervisning i Anbringelsesreformen - kvalitetssikring af sagsbehandlingen

De nye kommuner har travlt med at skabe sig overblik over det sociale område, hvor det kan være vanskeligt at håndtere udgiftsniveauet, og hvor behovet for styring af økonomi og andre ressourcer er højt prioriteret.

Servicelovens lovændringer og Anbringelsesreformens detaljestyring gennem den retlige regulering øger behovet for at organisere det kommunale sociale arbejde på en måde, så både de økonomiske og de faglige ressourcer udnyttes bedst muligt.

Det stiller krav til de organisatoriske rammer og vilkår for samarbejde på tværs af faglige specialer og afdelinger - og det stiller krav til de kvalifikationer og kompetencer, som medarbejderne skal have for at kunne løfte de forskellige typer opgaver.

Organiseringen
Det er en central forudsætning for den effektive sagsbehandling, at de organisatoriske og administrative arbejdsgange er tilrettelagt på en måde, der kan fremme effektiviteten.

Det betyder, at samarbejdet mellem de relevante forvaltninger og afdelinger er formuleret i klare og omsættelige målsætninger i Børnepolitikken, som er funderet på fælles forståelse og følgeskab blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer.

Den faglige kvalitet i sagsbehandlingsarbejdet er helt afhængig af kvaliteten i informationen og adgangen til den fra de øvrige professionelle aktører i barnets og familiens hverdagsliv.

Rådgiverne er afhængige af at få så fagligt funderede beskrivelser som muligt til brug for den faglige analyse og helhedsvurdering, som er forudsætningen for en god og brugbar handleplan med klare mål og delmål til brug for den ønskede indsats.

Indsatserne er afhængige af klare handleplaner, hvor barnets behov for særlig støtte er konkretiseret i specifikke mål, som er realistiske at overkomme for barnet, forældrene og indsatsen inden for den forventede tidsramme.

Måling af indsatsernes virkning forudsætter herudover, at de anvendte metoder og midler kan beskrives så præcist, at det er muligt at vurdere sandsynligheden for, at netop denne indsats har haft den ønskede virkning.

Der er altid nødvendigt at overveje, om komplekse problemstillinger - udviklet gennem opvæksten og måske endda under generationers kommunikations- og handlemønstre med afsæt i såvel personlige som sociale og samfundsmæssige vanskeligheder - kan afhjælpes eller løses på relativt kort tid.

Det er nødvendigt realistisk at vurdere såvel barnets og forældrenes forudsætninger for forandringskapacitet under den kortsigtede vejledning som barnets og forældrenes udviklingskompetencer på langt sigt.

Opfølgning, udslusning og forandringens holdbarhed må ligeledes indgå i vurderingen af indsatsens virkning.

Hertil kommer en central opmærksomhed på den kontekst hvortil barnet, den unge og familien som helhed udsluses til - og mulighederne for at miljøet kan understøttes i at værdsatte og styrke den udvikling, der har fundet sted.

Den kommunale kontekst for den sociale indsats
En central forudsætning for den vellykkede sociale indsats, som afhjælper familiens sociale vanskeligheder med det mindst indgribende omfang, er, at der er muligheder til stede i de samlede kommunale rammer, så barnet kan få den relevante faglige undervisning, der tilgodeser og understøtter barnets udviklingspotentialer bedst muligt.

Et udviklingsorienteret samarbejde mellem skole, PPR og de sociale myndigheder er centralt at have organiseret, så barnets og familiens behov for særlig støtte kan tilgodeses i en samlet kommunal indsats - inden for den lokale kommunale børnepolitiks rammer og målsætninger.